Amtssygehusets Patientjournaler

Patientjournalerne fra de århusianske sygehuse i perioden under den Den Spanske Syge udgør en særdeles vigtig kilde i forhold til kortlægningen og forståelsen af Den Spanske Syges sociale og geografiske forudsætninger.  Via dødsattesterne kan vi som bekendt finde frem til, hvem der døde af Den Spanske Syge – eller  af beslægtede sygdomme. Men dødsattesterne kan i sagens natur ikke fortælle om den delmængde af århusianere, der “blot” oplevede at syge af influenzaen – hvilket trods alt var hovedparten af alle sygdomstilfældende.

Vi er derfor utroligt glade og taknemmelige for, at  Aarhus Universitetshospitals scanningsenhed har valgt at støtte projektet ved at udlåne Amtssygehusets journalbøger fra årene 1918 og 1919 – og ved at afholde udgifterne i forbindelse med skanningen af de mange journaler.

Sammen med dødsattesterne er vi hermed kommet et langt skridt videre med at kunne identificere de der døde uden indlæggelse – de der blev syge men overlevede og de der døde umiddelbart efter, nogen tid efter, udskrivelse. Hvem var de? Hvor boede de? Og er der måske sociale, økonomiske eller geografiske ligheder, der har betydet at netop dé blev syge? Og de som overlevede; er der noget i deres sociale baggrund og/eller sygdomsforløb, der betød at de overlevede?

Sammenlagt udgør patentjournalerne fra 1918 til 1919 i alt 27 journalbøger a ca. 520 sider, inklusiv røntgenbilleder og en del temperaturkort. Eller kort sagt; en utrolig mængde informationer om både den enkelte patient og hele delmængden af århusianere der blev ramt af sygdommen.

Tidligere cheflæge og ansvarlig for Aarhus Universitetshospitals Arkiv, Anne Tomassen, har på baggrund af medicinalindberetninger fra 1917 til 1919 beregnet, at der på de daværende tre århusianske sygehuse (inklusiv Marselisborg hospital) fra 1918 og 1919 blev indlagt henholdvis 620 og 721 patienter med influenza. Hvoraf henholdvis 27 og 17 procent døde. Hvortil skal lægges, de der blev indlagt med lungebetændelse.

I samarbejdet ligger også at indtastningen af patientjournalerne fra 1918 til 1919 repræsenterer et pilotprojekt, der skal vise, om metoden kan anvendes til at digitalisere de af amtssygehusets patientjournaler, der ligger forud for 1950.

Næste skridt i processen bliver nu at udvikle en indtastningsformular, der gør arbejdet med digitaliseringen af de mange journaler spændende, lærerigt og kompatibel med den øvrige data – f.eks. de århusianske  dødsattester og begravelsesprotokoller.

Vi glæder os til at præsentere projektet hurtigst muligt.