Kunne du tænke dig at være med til at hjælpe os med at opbygge fundamentet for en undersøgelse af de århusianske skolebørns betydning for Den Spanske Syge udvikling?
Baggrund
På trods af bemyndigelse fra undervisningsministertiet valgte Aarhus Byråd at undlade at lukke byens skoler under influenzaepidemien i efteråret 1918 – hvilket, som skoleudvalget allerede i 1919 måtte erkende, kom til at “koste dyrt”. Årsagerne til rådets bemærkelsesværdige beslutning skal blandt andet findes i en kombination af politiske overbevisninger, fejlfortolkninger af influenzaen og en tidens tro på, at byens nyopførte skoler var de bedste til at skærme eleverne mod alskens sygdomme. Eksempelvis begrundede den ansvarlige overlærer på Samsøgades Skole beslutningen om ikke at lade skolens klasselokaler udlufte vha. åbne vinduer og gennemtræk i ,at en sådan metode ikke var nødvendig, idet Samsøgades Skole jo var udstyrret med et topmoderne udluftningsanlæg. Førstelæreren kunne dog gå med til at lade dørene til klasselokalerne stå åbne i frikvarterene.
Resultatet blev, at byens skolelærere, og i særdeleshed de unge lærerinder blev smittet med Spansk Syge på stribe. En del blev, hvad vi i dag betegner som langtidssygemeldte, hvilket var almindeligt for de personer, der havde været alvorlig ramt af Spansk Syge. Eksempelvis skriver Olga Christensen, der i efteråret 1918 var nyansat sygplejerske på Roskilde Amtssygehus, og som selv blev smittet i november 1918, at hun, i måneder efter hun var blevet erklæret for rask, var så afkræftet, at hun knapt kunne gå op ad trapperne til sin lejlighed på fjerde etage. Først i løbet af det efterfølgende forår kunne hun genoptage sit arbejde og, som hun skriver, “komme tilbage til mine tuberkulosepatienter“.
Smittecentre
Det synes derfor næsten givet, at de århusianske skoler i løbet af efteråret 1918 udviklede sig til centrale smittecentre. Ganske vist var et af de unikke karakteristika for Den Spanske Syge, at det primært var unge i alderen 15 til 35, der blev hårdest ramt. Der er dog intet, der tyder på, at børn i skolealderen ikke også blev smittet, og dermed var i stand til at sprede sygdommen på deres vej. Forskellen var blot, at børnene sjældent blev alvorligt syge.
En fornemmelse af hvor stor betydning skolen kunne have for spredningen af influenzaen, kan læses ud af kredslægen i Lemvig Lægekreds Krogh-Jensens indberetning fra 1918, hvori han fortæller, at i et tilfælde
“[…] blev et Skolebarn sygt en Dag før Udbrudet. 3 Dage efter konstateres talrige Tilfælde blandt Skoleelever i samme Klasse, og i løbet af kort tid havde Sygdommen spredt sig til de fleste Familier i Hove“.
På den positive side betyder det århusianske skoleudvalgs beslutningen om ikke at lukke skolerne, at vi i dag har en enestående chance for at undersøge skolernes og skolebørnenes betydning for udbredelsen af Den Spanske Influenza. Og dermed også en mulighed for at teste en metode til at kortlægge, hvilken betydning den enkelte elevs sociale relationer havde. (Hermed menes relationer til klassekammerater, naboskaber og familier).
Som det eksempelvis kan læses ud af historien om Henrik Peter Hansen, havde han to børn på N.J. Fjordsgade. Blev disse også syge som det var tilfældet med skolebørnene i Hove? Og hvad med deres klassekammerater? Og var det ovenikøbet sådan, at det var børnene, der bragte sygdommen hjem? Eller bragte sygdommen fra hjemmet til skolen?
Kilder
De bedste kilder, og måske også de eneste, til at kortlægge de århusianske børns daglige gang i bybilledet, er de enkelte skolers indskrivningsprotokoller. I det nedenstående eksempel et enkelt års ulovligt fravær fra Christiansgades Skole kortlagt. Kildegrundlaget er mulktprotokollerne, hvilke kombineret med vejviseren fra 1918 har gjort det muligt at placere de enkelte elever på deres adresse.
Næste skridt er at kortlægge begrundelserne for den enkelte elevs fravær, for derved at kunne undersøge hidtil ukendte mønstre i fraværet. Eksempelvis fravær på grund af sygdom eller fordi eleverne blev holdt hjemme. Ifølge mulktprotokollerne begrundes en stor del af det ulovlige fravær i skoleåret 1918-19 nemlig med, at den pågældende elev skulle passe familiemedlemmer, der var syge med Spansk Syge, at eleven selv, som læreren noterede sig, “foregav at være syge” eller, men dog i færre tilfælde, at eleven blev holdt hjemme “af frygt for Den Spanske Syge”. I alle tilfælde blev forældrene tilskrevet en bøde for ulovligt fravær.
Opgaven
For at skabe selve fundamentet for undersøgelsen søger vi hjælp til at indtaste indskrivningslisterne fra de århusianske skoler for skoleåret 1918 til 1919. Desværre er ikke alle listerne bevarede, men de, der er bevarede, er i Aarhus Stadsarkivs hænder. Opgaven løses således:
- Efter først til mølle princippet vælger du en skole.
- Arbejdet med indtastningen af listerne kan enten foregå hjemme eller på Stadsarkivets læsesal. Foretrækker du at arbejde hjemmefra tilsendes kopier af de lister du har valgt. Listerne sendes enten digitalt eller som A3-print. Hvis du fortrækker at arbejde på Stadsarkivets læsesal, vil det være de originale kilder, der er langt frem.
- Listerne indskrives i et regneark, der er specifikt udarbejdet til den pågældende liste.
- Oplysningerne indskrives som anført i dokumentet inkl. stavefejl og gammel stavemåde. Se evt, eksemplerne nederst på siden.
- Efterfølgende sendes regnearket retur, hvorefter det vil blive overført til en fælles database.
Alt data og resultatene af undersøgelserne bliver selvfølgelig tilgængelig på denne side.
Ønsker du at hjælpe os med at løse den lille opgave, eller har du spørgsmål til opgaven, hører vi meget gerne fra dig. Du kan kontakte os ved at sende os en mail på adressen skrivtil@denspanskesyge.dk eller ved at ringe til Søren Poder på tlf. 21 83 57 12
Christiansgade Skole
mulktprotokol (1912-1918)
Paradisgade Skole
Indskrivningsprotokoller, piger (1912-1918)
Indskrivningsprotokol, drenge og piger (1912-1918)
Valdemardsgade Skole (Færdig)
Ind- og udskrivningsprotokoller for drenge (1912-1918)
Finsensgade Skole:
Indskrivningsprotokoller for drenge (1912-1918) – Færdig
Indskrivningsprotokoller for piger (1918-1919)
Ingerslevs Boulevards skole (Reserveret)
Indskrivningsprotokoller, drenge (1918-1919)
Indskrivningsprotokoller, piger (1918-1919)
Samsøgade Skole
Indskrivningsprotokoller, drenge (1912-1918)
Indskrivningsprotokoller, piger (1912-1918)