Henrik Peter Hansen, 1881 – 1918.

Den 29. november 1918 blev den 37-årige Henrik Peter Hansen indlagt på Aarhus Kommunehospital med influenzalignende symptomer. Det var fredag, og siden onsdag havde Henrik været plaget af stærk hovedpine, haft smerter i ryggen og højre side, kastet lidt op og haft næseblod. Fredag eftermiddag var symptomerne tydeligvis blevet så uudholdelige, at Henrik havde valgt at søge læge og lade sig indlægge. Ved indlæggelsen på Aarhus Kommunehospital kunne den vagthavende læge, til Henriks egne beskrivelse af sine symptomer, tilføje, at patienten havde 40,7 grader i feber, viste tegn på åndedrætsbesvær og var lettere cyanotisk. Læge Frisch, der gennemførte den foreskrevne inspektion af patienten, har ganske givet ikke været i tvivl om, at der var tale om endnu et tilfælde af den mystiske influenza, der siden juni havde cirkuleret i Aarhus og som i løbet af de sidste uger af oktober havde nået epidemiske højder.

Henrik Peter Hansen var født i Aarhus i 1881. Ifølge skattemandtalslisterne fra 1918 boede Henrik sammen med sin hustru Ane Marie Magrete Hansen og ægteparrets  fem børn i en toværelses lejlighed i baghuset til Heibergsgade 26. Den årlige husleje for den ganske givet lille toværelses med lokum i gården var 186 kroner, som Henrik, tillige med udgifterne til de daglige fornødenheder, forsøgte at tjente til som arbejdsmand for ”forskellige” arbejdsgivere i Aarhus. Eller måske som “havnearbejder” som noteret i Henriks dødsattest.  Hvor meget der var tilovers, når alle regninger var betalt, er svært præcist at sige. Men man kan vel med rimelighed gætte på, at der ikke var meget.

I lejligheden ved siden af familien Hansen boede Julius Larsen, hans hustru Anine og deres to børn. Julius var kusk og arbejdede som Henrik for forskellige arbejdsgivere. Julius og Anines to drenge, Kaj og Ebbe, gik som Henrik og Anes to ældste børn, Elvira og sønnen Henry, på den nye og topmoderne Fjordsgades Borgerskole (opført i 1910).

I de følgende dage efter indlæggelsen forblev Henriks tilstand rimelig stabil. I hans journal kan vi læse, at han hostede meget, klagede sig, manglede appetit og havde svært ved at finde ro. Den tredje december var Henriks temperatur imidlertid faldet til 38,2. Hans appetit var vendt tilbage og han havde endda fået lidt søvn natten til den fjerde december. Der var, som lægen kunne notere i patientens journal, altså tegn på, at patienten var i bedring. Men allerede dagen efter var Henriks temperatur igen steget til 41,2 grader. Hans hoste var igen kraftig, han var igen kraftig cyanotisk og ”meget medtaget”.

Men denne gang ændredes Henriks tilstand sig ikke til det bedre. Dagen efter, torsdag den femte december 1918, døde arbejdsmand Henrik Peter Hansen af influenza-pneumonia på Aarhus Kommunehospitals medicinske afdeling. Og han blev dermed én blandt mange århusianere, der bukkede under for den “mystiske sygdom”, som vi i dag kender som Den Spanske Syge.

Den 10. december 1918 blev Henrik Peter Hansen begravet og forsvinder hermed ud af historien. Hvad der sidenhen hændte Henriks enke og parrets fem børn vides ikke. Fra vejviseren 1919 kan det blot konstateres, at hun og børnene var fraflyttet lejligheden i baghuset til Heibergsgade 26. Hvortil vides ikke. Den historie er for en anden at fortælle.

Konsekvenser
Hvorfor er Henrik Peter Hansens historie vigtig? Fra vores perspektiv var han jo trods alt blot én blandt mange tusinde danskere, der døde af Den Spanske Syge i efteråret 1918. I det store perspektiv er Henriks historie, hvor trist den end er, heller ikke afgørende. På den anden side illustrerer den netop, ved ikke adskille sig fra tusinde af lignende tilfælde, en vigtig pointe. Nemlig hvor undersøgelser af Den Spanske Syge, når det kommer til dens konsekvenser, har deres største mangler: De langtrækkende sociale og økonomiske konsekvenser af Den Spanske Syge.

Med få undtagelser har Den Spanske Syges sociale og økonomiske konsekvenser i almindelighed været helt fraværende i de sidste 25 års fremstillinger af sygdommens hærgen. Men her er der ved at ske en ændring. Medicinhistoriske undersøgelser har blandt andet vist, at der kan være en sammenhæng mellem Den Spanske Syge og en anden mystisk sygdom, der synes at være dukket op i kølvandet på 1918-pandemien. Den nye sygdom fik tilnavnet sovesyge, da dens ofre, der for en dels vedkommende alle tidligere havde været smittet af Den Spanske Syge, bogstaveligt talt faldt i søvn. Alene fra 1919 til 1923 var der i Danmark 223 tilfælde af sovesyge – heraf var 54 fatale. 

Konsekvenserne af Henriks død var imidlertid ikke medicinske. De var for hans familie økonomiske, og måske også sociale. Enken og hendes fem børn måtte flytte. Men hvorhen? Og indtægten – fattighjælp?  Hører disse konsekvenser ikke også med til beregningerne af den Spanske Syges samlede konsekvenser? Selvfølgelig gør de det. Både på det individuelle niveau som for det samlede billede er det afgørende at indregne de sociale og økonomiske konsekvenser af Den Spanske Syge, hvis hele – og ikke blot den halve – historie skal fortælles.

Kilder: