Mandag den 14. januar åbnede vi efter en længere testperiode af vores nye indtastningsplatform op for, at alle nu kan være med til at indtaste de aarhusianske dødsattester fra årene 1917 til 1920. I alt cirka 6.500 attester.
Dødsattesterne er i sig selv en meget vigtig kilde til Den Spanske Syges konsekvenser. Og i særdeleshed som supplement til de oplysninger som vi finder i patientjournalerne, der i sagens natur ikke beretter om de mange, der ikke nåede at blive indlagt inden sygdomsforløbet endte fatalt . Hvilket synes at have været forbløffende mange. En del har tydeligvis forsøgt, eller ikke haft andre muligheder end, at stå influenzaen igennem med et fatalt resultat. En af de uhyggelige karakteristika ved Den Spanske Syge var nemlig, dens ekstreme hurtige udvikling fra en forkølelsesagtig tilstand til en dødelig lungebetændelse.
Ikke få gange finder vi eksempler på personer, der bogstavelig talt faldt døde om efter blot en dags, og nogle gange få timers, sygdom. F.eks. beretter en artikel i Randers Amtstidende om, at der på en gård udenfor Randers var blevet fundet en familie hvor forældrene lå døde i deres senge og gårdens karl på gulvet i køkkenet, hvor han var faldet om. I Aarhus faldt en ung pige, der få dage forinden havde meldt sig som frivillig til mødrehjælpen, om i en dyb koma, der indtraf så pludselig, at hun end ikke nåede at opgive navnene på hendes nærmeste slægtninge. Blot en uge efter døde hun på Aarhus kommunehospital. Efterlysninger efter hendes slægtninge i de østjyske aviser gav intet resultat, hvorfor hendes ophav den i dag er ukendt.
De mange dødsfald uden for sygehusene rejser selvfølgelige en række spørgsmål. For det første om der kan spores en social slagside, der måske kan kædes sammen med boligforhold, social status og dermed frie midler til at have en sygeforsikring. For det andet; hvad betød afstanden til Sygehuset? En kort gennemgang af materialet synes at vise at de lange afstande på dårlige veje for mange i landsognene har været en faktor.
I disse og flere spørgsmål er afgørende af få svar på. Hvorfor vi er meget taknemmelige for alle bidrag.
For Ønsker at komme i gang skal du oprette dig som bruger på siden Basecrowd, der er vært for projektet. Når du er oprettet dig kan du gå i gang.
Ønsker du læse mere tankerne og teknologien bag ved indtastningssiderne samt om workflowet har vi uploaded en beskrive her.
Har du spørgsmål til projektet, ris, ros eller vil du vide mere er du meget velkommen til at kontakte os på support@basecrowd.dk