Historien om en by og en influenzapandemi.

I 1918 levede det meste Verdens befolkning i frygt for en usynlig og mytisk fjende, der, som rygtet sagde, på få dage kunne lægge hele landsbyer øde. Frygtens officielle navn blev uretfærdigvis Den spanske Influenza. I dag også kendt som 1918-infuenzapandemien.

At kalde 1918-pandemien for en katastrofe er en underdrivelse. Det præcise antal ofre for influenzaen kendes ikke, men beregninger viser, at cirka en femtedel af Jordens befolkning blev smittet, hvoraf mellem 75 og 100 millioner døde. I Danmark er tallet ca. 12.000 døde i perioden juni 1918 til maj 1919 ud af en befolkning på omkring tre millioner.

Årsagen til 1918-pandemien var en usædvanlig smitsom virusinfluenza (H1N1), der sandsynligvis startede i Kansas (USA), hvorfra den via de massive troppeoverførelser til fronten i Nordfrankrig spredte sig til Europa. Men ikke som ringe i vandet. Demografiske og geografiske studier viser, at såvel intensiteten og konsekvenserne af 1918-pandemien var præget af betragtelige lokale og regionale variationer. Hvilket antages at skyldes lokale demografiske, sociale og kommercielle variationer. Om end disses afgørende forudsætninger, deres gensidige afhængighed og konsekvenser for 1918-pandemiens smitteveje kun er sporadisk forstået. Endsige inkluderet i de sidste ti års undersøgelser af det 20. århundredes virusepidemier i almindelighed og 1918-pandemien i særdeleshed.

I dag, næsten 100 år efter, har 1918-pandmien derfor bevaret meget af sin mystik fra dengang. Men i takt med at forskningen afdækker stadig flere aspekter af viruspandemien, skabes der også en tværfaglig og evidensbaseret ramme for bekæmpelsen af fremtidens pandemiske udbrud.

Dette projekt handler derfor om Den Spanske Syges historiske ubetingede afgørende socialøkonomiske kontekst. Samt om, ved netop at placere 1918-pandemien i dens rette historiske omgivelser, at bidrage til den igangværende skabelse at et evidensdrevet pandemiberedskab.

Men projektet handler også om at aktivere, inddrage og skabe et tværfagligt samarbejde mellem lægfolk og professionelle. Fra systemudvikling, dataindsamling til observationer, teoridannelse, og tests. Dette kaldes henholdsvis Crowdsourcing og Citizen Science; hvilke netop defineres som et samarbejde om at finde løsninger på komplekse problemstillinger og optimere læring gennem aktiv deltagelse i forskningsprocessen.