Efteråret er ved gå på hæld og inden længe er 2018 ved at være slut. Men dette gælder ikke projektet om Den Spanske Syge. Der tastes, analyseres, skrives og lavet præsentationer i forskellige fora om projektet. Blandt andre steder på en international konference i Oslo om Den Spanske Syges sociale konsekvenser. .
Vinklerne i de forskellige artikler og præsentationer har været variationer over temaerne Den Spanske Syge i Danmark og inddragelse af Crowdsourcing som en del af forskningsprocessen. Særligt blandt udenlandske forskere har dataindsamlingsprocessen med hjælp fra frivillige fået stor interesse. Inddragelse af frivillige er, omend ikke ukendt, så i det mindste en uprøvet metode udenfor Danmark. Men også en metode der blandt nogen forskere mødes med en vis skepsis. Hvad med datakvaliteten? Svaret herpå er ganske enkelt: god! Som blandt andre dette projekt viser, står er de videnskabelige krav til datakvalitet og crowdsourcing ikke i modsætning til hinanden.
Umiddelbart før sommerferien startede indtastningen af Aarhus Kommunehospitals patientjournaler. Status er her, at 1918 og de første måneder af 1919 er indtastet. Der er kørt nogle test på datakvaliteten og nogle af de hypoteser, der inkluderer patientjournalerne, og i begge tilfælde står de mål med forventningerne.
På nedenstående figur ses en meget simpel graf over antal indlagte pr. dag på kommunehospitalet. Med seks- til ottehundrede nye tilfælde pr. uge i fra midten af oktober til starten af januar var det dog de færreste der blev indlagt.
Men som figuren viser følger indlæggelserne dog den almindelige udvikling af influenzaens udvikling uden for hospitalet. Hvorfor kortlægning af patientjournaler således, vil kunne give os en ide om Den Spanske Syges geografi.
Amtssygehuset Patientjournaler
I sidste uge uploadede vi så Aarhus Amtssygehusets patientjournaler. Heri kan vi blandt andet læse om de personer der blev indlagt med influenza og, men modsat patienterne på kommunehospitalet, havde bopæl udenfor byen. F.eks. Åbyhøj, Brabrand m.fl.
Et umiddelbart skøn viser, at dødeligheden blandt patienterne på Amtssygehuset var betragtelig højere end blandt patienterne på Kommunehospital. Hertil er der sikkert flere årsager – såvel epidemiologiske som geografiske. Måske støder vi kun på de allermest syge individer fra oplandet – og/eller de der boede tættest på sygehuset (?).
Kunne du tænke dig at hjælpe med at indtaste patientjournalerne fra Amtssygehuset og resten af patientjournalerne fra Aarhus kommunehospital, som vi uploade i næste uge, er vi mere end taknemmelige. Du kommer i gang ved at logge ind på siden www.patientjournaler1918.dk
Brugernavn og password får du ved at skrive til skp@basecrowd.dk