I 1646 blev det påbudt præsterne at registrere døbte, trolovede/viede og døde i sognet. Men det er langt fra i alle sogne, at der findes kirkebøger fra 1600-tallet.
DET SKAL DU VIDE FOR AT BRUGE KIRKEBØGER
For at finde noget i en kirkebog, skal du kende:
- Sted (sogn) og årstal for, hvor en kirkelig handling er foregået.
- Navn på én eller flere af de involverede personer.
SÅDAN ER KIRKEBØGERNE INDRETTET
.
PERIODE
De ældste kirkebøger går tilbage til ca. 1645.
Vær opmærksom på, at kirkebøger kan være gået tabt i ældre tid. Ikke alle sogne har bøger, der går tilbage til 1645.
PÅ NETTET ELLER PÅ LÆSESALEN?
På Arkivalieronline kan du benytte kirkebøger fra hele landet frem til 1960, når det gælder indførsler om fødte, konfirmerede og viede, og til 1969, når det drejer sig om dødsfald.
Find kirkebøger på Arkivalieronline
Kirkebøger der ikke er digitaliserede – fx nyere kirkebøger – skal ses på arkivernes læsesale. Via arkivdatabasen Daisy kan du bestille de kirkebøger, du er interesseret i.
OM KIRKEBØGER
De ældste kirkebøger er ikke ført på skemaer. Nogle præster skrev de kirkelige handlinger ind i en slags hjemmelavede skemaer, mens andre skrev dem ind kronologisk. Fra 1814 blev registreringerne mere systematisk med fortrykte skemaer, og der blev ført to eksemplarer af kirkebogen: en hovedministerialbog og en kontraministerialbog. Hovedministerialbogen blev ført af præsten, mens det var degnen der førte kontraministerialbogen.