Encephalitis lethargica

DR2 sender i august (2020) udsendelsesrækken ” Mysterierne om Danmarks Dræbersygdomme”, hvori professor Lone Simonsen og journalist Asgar Juhl gennem fire afsnit undersøger fire dødelige og bemærkelsesvigt glemte danske epidemier: 1889-91 influenzaepidemien, epidemien i 1831 og to mere hvoraf 1918 pandemien ikke er den ene.

Med de sidste til femten års store opmærksmomhed kan Den Spanske Syge dog næppe længere anses som en af de glemte pandemier i Verdenshistorien (Hvilket dog ikke gælder dens mange formodentlige mange helbredsmæssige, sociale, institutionelle konsekvenser mange efter den var forsvundet). For det første fordi der siden Carter første gang udgav sin bog om Den Spanske Syge er kommet en mængde bøger med forskellige vinkler pandemien. Alene i 2018 blev globalt udgivet mindst 15 monografier om den Spanske. For det andet fordi der i de sidste 10 til 15 år er udgivet tusindevis af videnskabelige artikler om Den Spanske Syge. Og endelig for det trejde, har de stadigt hyppigere epidemiske sygdomsudbrud, der siden 2000 har truet med at udvikle sig pandemisk, som tilfældet er nu, betydet at pressen af flere omgange har genopdaget 1918-epidemien i almindelighed og dens dødelighed i særdelshed. F.eks. bragte den engelske avis The Guardian i foråret en artikelrække kun om Den Spanske Syge med et tilhørende podcast afsnit. Og når det regner på præsen…., så fik også denne side ekstra opmærksom i foråret – og ikke mindst siden “Forholdsregler mod Influenza“.

Men helt udenom Den Spanske Syge kommer domumentarserien dog ikke. I tredje episode af programserien undersøger Lone Simonsen, Asger Juhl, Søren Poder med flere den mystiske sovesyge (Encephalitis lethargica), der i perioden 1917-1928 spredes globalt, dræbte millioner og efterlød endnu flere i en livslang statueagtige tilstand. Se evt. den meget smukke og ubetinget anbefalelsesværdige film Awakening med Robert de Niro og Robin Williams i hovedrollerne.

Victims of Encephalitis lethargica. Source: (messagetoeagle.com)

Epidemiologien og de sociale determinanter bag sovesygenblev, trods talrige undersøgelser i perioden fra 1917 [sic] til midten af 1930’erne, aldrig til fulde forstået. Da epidemien langsomt ebbede ud fra starten af 30’erne og de sidste sovende patienter døde i årtierne derefter, forsvandt både mulighederne og interessen for at blive klogere på sovesygen. Herunder dens formodentlige forbindelse til 1918-pandemien og senere Parkinsons. Hvilket netop derfor er et af de centrale spørgsmål, som Lone Simonsen og Asgar Juhl forsøger forsøger at besvar ved at anvende nyt kildemateriale.

At der kan være sammenhæng mellem influenza og sovesyge, antyder nedenstående figur, der er et bi-produkt af undersøgelsen af Den Spanske Syge i Aarhus. På figuren vises henholdsvis (på den røde x-akse) antal registrerede tilfælde af sovesyge og antal registrerede tilfælde af influenza (den blå y-akse).

Tilfældigt eller ej er det bemærkelsesværdigt, at sovesygen for det første på klokkesslæt dukker lige efter en influenzaepidemi. For det andet at sovesygeepidemierne, målt i antal smittede, stort set følger omfanget influenzaepidemierne

Og endelig for trejde; under indtastningen og registreringen af de aarhusianske patientjournaler opdagede vi patienter, der allerede i slutningen af 1919 var blevet indlagt med ”sovesyge”.  

Der er dog kun tale om indikationer, som i sig selv ikke kan bære en konklusion. Den berømte smoking gun mangler stadigvæk. Men måske ikke i så lang tid mere.

Hvorfor det, mere om en af den mystiske sovesyge, hvordan vi har tænkt os at finde et svar på en 100 år gammel gåde og om vi kan forvendte endnu endnu en sovesygeepidemi har du muligheden for lære mere om onsdag den 26. august 2020 kl. 22.00 på DR2.  

God fornøjelse

Spørgsmål og kommentar til ovdenstående og udsendelsen er selvfølgelig altid meget velkomne på skp@basecrowd.dk